Brug af cookies

Vi anvender cookies til at optimere din oplevelse. Dvs. at vi giver dig bl.a. mulighed for at gemme dit login, dine favoritter samt din søgehistorik, så du hurtigere kan følge op på tidligere valg. Ved at acceptere denne besked giver du os tilladelse til at fortsætte vores brug af cookie og du vil ikke få vist denne besked igen.

Læs mere OK

Vi går forrest i kampen mod sprøjtegift

Kalundborg Forsyning er den første virksomhed, der har besluttet sig for at være med i Giftfri Have.
Hvert år bruger danskerne mere end 30 tons sprøjtegift, når kampen mod ukrudt og skadedyr skal tages op i haverne, og det er kun én procent af den samlede mængde sprøjtegift, der årligt bliver anvendt rundt omkring i landet. Al denne gift påvirker vores økosystem og risikerer at ende i grundvandet.

At sikre rent grundvand er vigtigere end alt andet, og derfor har vi besluttet at være en del af Giftfri Have, som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag. Dermed er Kalundborg Forsyning den første virksomhed, der bliver en del af kampagnen.

Vi er stolte over at kunne gå forrest på det her punkt, og vi håber at flere virksomheder kvitter sprøjtegiten og tilmelder sig giftfrihave.dk.

En ansvarlig forsyning
Det er vigtigt, at vi som virksomhed viser ansvarlighed og går forrest i kampen mod sprøjtegifte. For os er det vigtigt, både internt og eksternt, at vi driver en anstændig virksomhed, og derfor har vi valgt, ikke at bruge sprøjtegifte på vores anlæg eller arealer.

Direktør Hans-Martin Friis Møller underskrev aftalen ved Vandets Dag 2016

Tendensen forstærkes
Giftfri Have startede som et projekt, hvor danskerne kunne tilmelde deres haver i kampen mod gift i privat brug. Det tog dog hurtigt fart, og efterfølgende er mange store arealer i Danmark blevet giftfrie.

Hvis du vil vide mere om Giftfri Have eller tilmelde dig, så kan du gå ind på kampagnens egen hjemmeside www.giftfri-have.dk her kan du finde meget mere information og registrere din have.

Kalundborg Forsyning A/S

Dokhavnsvej 15

4400 Kalundborg

Tlf: 59 57 17 00

kundecenter@kalfor.dk