Hvad gør jeg ved skybrud?

Svar

Der er flere ting du kan gøre for, at sikre din bolig lige før et skybrud:

  • Luk vinduer og døre.
  • Fjern værdigenstande fra kælderen, eller sæt dem højere op, så de ikke står direkte på gulvet.
  • Tjek, at udendørs riste, afløb og tagrender ikke er stoppet til af blade og snavs.
  • Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet.
  • Brug sandsække og krydsfinérplader til at blokere lavt placerede døre og vinduer.
  • Hav spande, skovle, koste og klude klar til opsamling af indtrængende vand.
  • Fjern løse genstande udendørs, for eksempel havemøbler, plantekasser eller stilladsværk.