Se priser og gældende regulativer for tømningsordningen
Bundfældningstank
Tømning af bundfældningstanke i sommerhuse sker hvert tredje år. Du modtager en regning hvert år, på en 1/3 af prisen.
Derudover skal du betale en spildevandsafgift (miljøafgift) til staten, som dækker afledning af spildevandet fra bundfældningstanken.
Afregningen for tømninger af bundfældningstanke og spildevandsafgift sker via en særskilt acontoregning, som udsendes i februar. Der opkræves hvert år for den ordinære tømning. Ekstraordinære tømninger bliver opkrævet på en efterfølgende regning.
Samletank
Afregning for tømning af en samletank foregår på den måde, at der på årsafregningen/1. acontoregning kun opkræves et administrationsgebyr. Betaling for selve tømningen opkræves først, når tømningen er udført.