Vandet er misfarvet/brunt

Svar

Ved reparationer på ledningsnettet kan vandet få et grumset og uklart udseende. Det skyldes, at aflejringer i vandrørene løsrives. Aflejringerne stammer blandt andet fra udfældet jern og mangan, som findes naturligt i drikkevandet. 

Urenhederne i vandet (brunt vand) forsvinder, efterhånden som der bruges vand og vandrørene bliver skyllet igennem. Lad evt. vandet løbe i et par minutter, til vandet igen er klart. 

Hvis dit vasketøj er blevet misfarvet af urenheder i vandet, kan du prøve at følge denne vaskeanvisning fra Statens Husholdningsråd:

  • Læg tøjet i blød i vand, hvortil der er tilsat 1 dl citronsyre til 10 liter vand. Efter en halv time vrides tøjet.
  • Vask tøjet igennem i en varm sodaopløsning med 3 dl soda til 10 liter vand.
  • Herefter skylles tøjet og færdigbehandles gennem almindelig vask.