Brug af cookies

Vi anvender cookies til at optimere din oplevelse. Dvs. at vi giver dig bl.a. mulighed for at gemme dit login, dine favoritter samt din søgehistorik, så du hurtigere kan følge op på tidligere valg. Ved at acceptere denne besked giver du os tilladelse til at fortsætte vores brug af cookie og du vil ikke få vist denne besked igen.

Læs mere OK

Spørgsmål og svar om ny takstruktur


1. Hvorfor ombygges Asnæsværket for så mange penge?

  • Værket er forældet og nedslidt. Derfor ombygges Asnæsværket med en ny blok, så det ikke længere forbrænder kul, men i stedet det naturlige restprodukt træflis. Det gør fjernvarmen i Kalundborg meget mere grøn.
  • Vi deler investeringen med 3 af byens virksomheder og sikrer derved god, stabil og grøn fjernvarme mange år ud i fremtiden.

2. Hvorfor ændres prisstrukturen? Og hvorfor stiger de faste bidrag?

  • Vi er nødt til det for også fremover at overholde Folketingets Varmeforsyningslov, nu hvor vi får større faste omkostninger pga. ombygningen og den grønne omstilling af Asnæsværket.

  • Hvis ikke alle Kalundborg Varmeforsynings faste omkostninger dækkes af faste bidrag fra fjernvarmekunderne, vil der opstå en række situationer, hvor husstande betaler for lidt eller for meget (fx afhængigt af hvor koldt eller varmt vejret er henover året), og som derfor skal tilbagebetales til eller indkræves hos fjernvarmekunderne året efter. Den nye prisstruktur sikrer dermed mere stabile priser for både Kalundborg Varmeforsyning og kunderne.

  • Med det nye belastningsbidrag vil vi gerne motivere forbrugere til at indstille deres fjernvarmeanlæg rigtigt eller at få defekte anlæg repareret eller udskiftet, så de ikke gennemstrømmer store mængder varmt vand uden grund.

3. Hvilke alternative løsninger end ombygning af Asnæsværket er overvejet? Hvorfor ikke bare nøjes med overskudsvarme fra virksomhederne?

  • Vi har overvejet både naturgas og restvarme fra de store virksomheder i byen. Men det ville gøre at der skulle bygge flere anlæg i byen til både dampproduktion og fjernvarme.
  • Den fælles løsning med Asnæsværket er derfor den bedste og mest stabile for byen.


4. Hvilke alternative løsninger end den nye prisstruktur er overvejet?

  • Uanset hvilken prisstruktur, der var blevet valgt, skal varmeforsyning drives efter hvile-i-sig-selv princippet – dvs. at omkostninger og indtægter går lige op, og at Kalundborg Varmeforsyning ikke tjener penge på fjernvarmen.
  • Der er undersøgt andre prismodeller, og der er lavet en risikoanalyse af den foreslåede prisstruktur. I nogle alternative prismodeller, bliver varmeprisen ustabil og usikker for både Kalundborg Varmeforsyning og forbrugerne, fordi ikke alle faste omkostninger er dækket, og forbrugerne derfor kan opleve store udsving på regningerne. I andre alternative prismodeller ville flere forbrugere have oplevet højere prisstigninger, ligesom forbrugerne ikke i samme grad blev motiveret til at bruge varmen bedst muligt for økonomien og miljøets skyld.


5. Hvem rammes hårdest af prisstigninger?

  • Nogle virksomheder skal betale mere, fordi de har arealer, de ikke opvarmer, men som alligevel medregnes i fjernvarmeprisen.
  • Private ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmen, men som i dag bruger en anden opvarmningsform, får et højere fast bidrag, uden at de får lavere variable takster for varmeforbruget, netop fordi de ikke forbruger fjernvarme. De ejendomme kan med fordel skifte deres nuværende varmeform ud med fjernvarme.
  • Ejendomme med defekte eller forkert indstillede fjernvarmeanlæg, som gennemstrømmer meget varmt vand i fjernvarmeanlægget uden dog at sende det videre ud i radiatorerne, får højere regninger pga. belastningsbidraget.

6. Hvad er en motivationsfaktor ?

  • Motivationsfaktoren er en faktor/tarif/pris der skal motivere kunderne til at udnytte fjernvarmen bedst muligt. Det kan enten udløse en belønning til kunder med god udnyttelse eller en ekstra betaling til kunder der ikke udnytter fjernvarmen optimalt.
  • Kalundborg Forsyning ønsker fjernvarmevandet retur så koldt som muligt, og helst under 45⁰C. En lav returtemperatur (god afkøling) minimerer den mængde fjernvarmevand der skal pumpes ud til kunderne. Herved bliver fjernvarmens drift mere effektiv og energiforbruget til pumpning bliver mindre, til gavn for kunderne, fjernvarmeværket og miljøet.

 

7. Hvad er et belastningsbidrag?

  • Til nogle ejendomme producerer vi en masse unødig varme. De bruger ikke ret meget fjernvarme i radiatorerne, men der gennemstrømmer alligevel en masse varmt vand i deres fjernvarmeanlæg. Det er hverken godt for den fælles fjernvarmeøkonomi i byen eller for miljøet. Belastningsbidraget skal gerne motivere kunderne til at indstille deres fjernvarmeanlæg rigtigt eller at få et defekt anlæg repareret eller udskiftet, så de ikke gennemstrømmer store mængder varmt vand uden grund.

  • Dit belastningsbidrag ligger godt når dit fjernvarmeanlæg er indstille rigtig:
    Et velindreguleret fjernvarmeanlæg bør bruge 35 m3 pr. MWh ved en ∆t på 25 °C.

    (∆t = fremløbstemperatur – returtemperatur).

    Godt belastningsbidrag = ∆t · m3 / 860 (energifaktor

 

8. I det brev jeg har modtaget passer boligarealet ikke

I brevet vi har sendt til dig har vi lavet en beregning over dit forbrug. Her har vi taget udgangspunkt i dit samlede boligareal. Altså inkl. evt. kælder og udestue.

  • Er der opvarmning (radiator eller gulvvarme) i din kælder eller udestue, og er arealerne registreret som beboelse beregnes arealet til fuld takst.

  • Er der opvarmning via fjernvarmerør som løber i kælderen, adgang fra et opvarmet rum til din udestue, og er arealerne ikke registreret som beboelse, beregnes arealet til halv takst.

  • Er der ikke opvarmning (med fjernvarme) er arealerne ikke medregnet i dit forbrug.


Vi har oplysningerne om dit samlede areal fra BBR registret. Passer arealerne ikke, kan du selv rette det i BBR-registeret.

 

Kalundborg Forsyning A/S

Dokhavnsvej 15

4400 Kalundborg

Tlf: 59 57 17 00

kundecenter@kalfor.dk