Grundvandsbeskyttelse – BNBO

I Danmark har man en generel politik om at beskytte grundvandet mod forurening frem for at rense det. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand.

Ifølge loven skal der være en 25 meters sprøjtefri zone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandværker, ydermere har kommunerne mulighed for at udlægge såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, der kan beskytte mod forurening af drikkevandet. 

Kilde: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen jan. 2023.

Billede af et rør med rent drikkevand

Kalundborg Forsyning har gennem en årrække indvundet vand i råstofområdet langs Bregninge Å. Under renoveringen af kildepladsen har der pågået en dialog, hvorvidt det var muligt for forsyningen at overtage områderne fra lodsejerne som et led BNBO arbejdet (boringsnære beskyttelsesområder).

Det resulterede i køb af en del af kildepladsen matrikel 6h Løgtved By, Viskinge, som er på godt seks ha. Det købte BNBO areal dækker boringerne DGU nr. 204.361 og DGU nr. 204.369.

Det er Kalundborg Forsynings ambition at sikre grundvandet og områderne nær kildepladserne bedst muligt. I tilfældet hvor man kan indgå en aftale med lodsejere, vil det så vidt muligt altid være forsyningens ønske at overtage ejerskabet og derefter give området tilbage til naturen eller udarbejde miljøvenlige forpagtningsaftaler. Formålet vil således altid være at beskytte grundvandet bedst muligt.