1- eller 2-strenget radiatoranlæg

Der findes to hovedtyper af radiatoranlæg; 1-strengs- og 2-strengsanlæg. I nyere huse er de fleste radiatoranlæg 2-strenget.

1-strengs radiatoranlæg

Et 1-strenget radiatoranlæg er kendetegnet ved at der kun er ét rør der føres igennem alle husets rum, hvor alle radiatorer og gulvvarme er tilsluttet. 

En del ældre huse og etageejendomme har et 1-strengs radiatoranlæg, hvor det i nogle tilfælde kan være lidt svære at afkøle fjernvarmevandet nok og få en lav returtemperatur.

Et hus med 1-strengs radiatoranlæg har ét varmerør der fører varmen frem til alle husets radiatorer i alle rum, og returvandet fra radiatorerne ledes tilbage til det samme rør. For at opnå en god afkøling er det vigtigt at bruge alle radiatorer i huset. Hvis man kun bruger enkelte radiatorer, og lader andre radiatorer være lukket, så løber der varmt centralvarmevand forbi de lukkede radiatorer, uden at blive afkølet. 

Tegning af et 1-strengsradiatoranlæg

2-strengs radiatoranlæg

Et 2-strenget radiatoranlæg er kendetegnet ved at radiatorerne er parallelforbundne. Der er ét rør der føre det varme fjernvarmevand ind i radiatoren, og ét rør der fører fjernvarmevandet tilbage til fjernvarmeanlægget. Med et 2-strenget radiatoranlæg er det lettere at afkøle fjernvarmevandet nok og få en god returtemperatur.

Tegning af et 2-strengsradiatoranlæg

Gode råd til afkøling

  • Sørg for at alle radiatorer er indstillet ens, så alle radiatorer ’arbejder’ lige meget. 
  • Undgå at have møbler, gardiner og andet foran radiatorerne, da dette hindrer varmen i at komme ud i rummet.
  • En udskiftning af husets radiatorer, eller evt. sætte flere radiatorer op, kan øge afkølingen. 
  • Styr fremløbstemperaturen efter vejret med et vejrkompenseringsanlæg. Din vvs-installatør kan vejlede dig.
  • Kontakt en vvs-installatør med et gyldigt FJR-bevis og bestil et fjernvarmeeftersyn.

 

Billede af pengesedler

Med fokus på returvarmen, altså den temperatur dit fjernvarmevand har, når du sender det retur, kan du spare penge på din varmeregning. -Det handler simpelthen om at få mest ud af varmen.