Billede af en radiator

Ørsted lukker midlertidigt for fjernvarmen

Ørsted ser sig desværre nødsaget til at lukke for fjernvarmeforsyningen i en kort periode på grund af en utæthed. Heldigvis forventes det, at ingen, der modtager fjernvarme, vil opleve nogen afbrydelse.

En utæthed er blevet konstateret i Ørsteds fjernvarmerør, på de gamle distributionsrør som går ud af værket. For at afhjælpe situationen kræves det, at den berørte rørstrækning udskiftes.

Arbejdet planlægges til at starte natten mellem tirsdag den 12. og onsdag den 13. september og forventes at være færdigt inden for 48 timer.

I den periode, hvor arbejdet udføres, vil Ørsted først lukke deres forbindelse til Kalundborgs fjernvarmenet og derefter tømme rørene for vand, før de går i gang med selve udskiftningen.

I samme tidsrum vil Kalundborg Forsyning træde til og levere fjernvarme via deres varmepumpe, som om sommeren kan dække hele byens fjernvarmeforbrug. Det er den nuværende vurdering, at ingen i Kalundborg mærker nogen forskel under nedlukningen.

Såfremt alt går som planlagt, forventer Ørsted at kunne genåbne for vandtilførslen til rørene natten mellem torsdag den 14. og fredag den 15. september og dermed genoptage fjernvarmeforsyningen som normalt.

Kontakt

Portrætbillede af William Ejsing

William Ejsing

Presseansvarlig
25 54 83 85